Cykeltur

Social cykeltur til Gjøl Bigård og ØlandsDæmningen

Kom med Cyklistforbundet til Gjøl Bigård, når turleder Mike White tager os på en sansetur ad stier, grusveje og vildveje. På Bigården vil der være oplæg, smagsprøver og kaffe med i prisen på 50 kr. Tilmelding er nødvendigt.

Tid & sted

Lørdag den 10. maj 2025

kl. 09:00

Nørresundby Torv Torvet, Nørresundby

Billet & pris

Pris: 50 kr

Kom med Cyklistforbundet til Gjøl Bigård, når turleder Mike White tager os på en sansetur ad stier, grusveje og vildveje. På Bigården vil der være oplæg, smagsprøver og kaffe med i prisen på 50 kr. Tilmelding er nødvendigt.

Cyklistforbundet i Aalborgs første sociale cykeltur i år går til Gjøl Bigård.

Turleder Mike White vil tage deltagerne med på en sansetur gennem overvejende flade vidder ad biveje, omveje, vildveje, sideveje og grusveje, og muligvis et par mindre, men dog markante udsynsgivende, hævninger i landskabet inden vi ankommer til Gjøl Bigård.

Her vil Biavler og ejer Lars Bo Christensen fortælle om sine mere end 25 år som biavler, om bier og honningproduktion og udviklingen fra hobby-producent til at blive en af landsdelens førende, innovative biavlere.

Der vil også blive budt på smagsprøver på brød, der indtages med kaffe i bigårdens udestue og mulighed for at købe honningprodukter.

Derudover vil turen også byde på en afstikker til dæmningen over til Øland, måske endda med et ophold ved udsigtspunktet Bjerget der trods sine kun 16 m over fjordens vande troner tydeligt i landskabet og byder på en overraskende flot panorama-udsigt.

Vanen tro cykler vi i et roligt tempo og der vil både være picnic-ophold og et antal mindre dvæle- og fortællestop undervejs på turen.

Udflugten forventes at blive ca. 60-65 km t/r med hjemkomst i Nørresundby ca. kl. 17:30.

Vi har både plads til elcykler og traditionelle cykler, men du bedes tilmelde dig cykelturen senest d. 8. maj 2025 kl. 12:00 på cykeltureaalborg@gmail.com.

Her skal du skrive "Gjøl" i emnefeltet samt nævne antal og om du er medlem af Cyklistforbundet eller ej.

Udflugten er gratis for medlemmer af Cyklistforbundet, mens det koster 50 kroner pr. person for ikke-medlemmer. Det er muligt at betale kontant eller med mobile pay på dagen.

Husk madpakke, noget at drikke og det gode humør.