Foredrag

Narkobetjentens bog udkommer på Skråen

Eksklusiv bogudgivelse. Mere end 30.000 nætter på Vesterbro, flere hundrede foredrag og 244 særlige samtaler. René Dahl Andersen var operativ narkobetjent på Vesterbro i mere end 11 år, og i dag er han podcastvært, foredragsholder og forfatter.

Tid & sted

Mandag den 16. marts 2026

kl. 18

Skråen i Nordkraft Kjellerups Torv 5, Aalborg

Billet & pris

Fri entré

Billetter
Eksklusiv bogudgivelse. Mere end 30.000 nætter på Vesterbro, flere hundrede foredrag og 244 særlige samtaler. René Dahl Andersen var operativ narkobetjent på Vesterbro i mere end 11 år, og i dag er han podcastvært, foredragsholder og forfatter.

Han er sådan en, man deler sin historie med - og det har 17 modige mennesker gjort i 'Stemmer fra halvmørket', Renés fjerde bog. D. 16. marts udkommer bogen eksklusivt på Skråen i Nordkraft. Dagen efter kommer den ud i resten af landet.

16. marts klokken 18.00 åbner vi dørene til et arrangement, hvor René går på scenen og holder et eksklusivt foredrag om de relationer, han - både dengang og nu - har ind i en verden, der godt kan virke dunkel, og så kan du møde fem af de medvirkende i bogen, som har lovet at dele både røverhistorier og skæbnefortællinger.

Mød Pernille, der blev pisket til blods i Istedgade, Kim, som engang havde lange fingre og en kort lunte, Morten, der er født i modvind på havnen i Hirtshals, Christine, der mistede sin bror - men fandt sig selv i sorgen og Sylvester, der var bandit og blev bedemand. 'Stemmer i halvmørket' handler om mennesker, de fleste af os ikke kender, og fælles for dem er - også - at det heler, når de holder deres historie frem i lyset. Indbrudstyven, fængselspræsten, den efterladte, misbrugeren, betjenten og den dømte social- og sundhedsassistent som stjal sine patienters medicin - det er blandt andet deres historie, René fortæller. Mange af dem har han mødt i forbindelse med podcasten 'Narkobetjenten', og her fortsætter den samtale, der startede på Vesterbro.

Dørene åbner klokken 17.00 - kom og mød flere af stemmerne fra bogen.
Klokken 18 går René på scenen og holder foredrag.
I pausen kan du købe den nye bog og få en snak med kilderne.
Klokken 19.15 kommer kilderne på scenen.
Medforfatter Pia Møller Andersen interviewer - og så er der mulighed for spørgsmål.